Nogle af årets udvalgte trendfarver skriger lys retro, og den sarte rosa pastelfarve er selvfølgelig på listen. Denne er blandt andet inspireret af Rose Souffle fra Dyrup. En sart, lys og let lyserød nuance, som emmer af femininitet, varme og harmoni. Maling i pastelfarver er blevet uhyre populære de sidste par sæsoner, og de lækre og lyse farver, får dine rum til at syne større og mere rummelige.
Hos Gebenna har vi skabt farven Sweet Harmony, som du kan se her, som er en blød og let pastel rosa vægfarve, og vores svar på et af årets absolut hotteste trendfarver.
Pastelfarver og støvede jordnære nuancer bringer lys og balance ind i hjemmet, hvilket skaber ro og plads til fordybelse. Den lyse lyserøde farve minder os om det spæde forår, hvor naturen vækkes til live igen. Rosa maling skaber en behagelig atmosfære og er ideel til især soveværelset og entréen. Denne nuance kan dog anvendes i stort set alle rum i hjemmet, grundet dens varme4 og naturlige undertoner. Med det rette lys vil den syne mere beige end lyserød.
Den støvede rosa pastel maling går utroligt godt i spænd med vore andre pastelfarver. Kombinerer du den med en sart grøn nuance, skaber du et let og feminint udtryk. Se eksempelvis vores trendfarve Serene, som er en let men varm grøn farve, som står i smuk kontrast til den støvede rosa vægmaling.
Når du skal skabe smukke farvekombinationer, kan du med fordel gå efter at skabe en treenighed af farver. Her har vi valgt at komplimentere den Gammelrosa farve Sweet Harmony med den varme grønne Serene. Som gennemgående grundfarve har vi valgt den lyse og naturlige Winter Sun, som er en lys, varm greige nuance. Normalt er den klassiske go-to som grundmaling hvid eller knækket hvid, men med en beige eller grå nuance, skaber du et moderne look, uden at gå på kompromis med det klassiske og stilrene nordiske naturlige look.
Pastel maling er en utrolig smuk løsning. Lad den komme helt til sin ret ved at vælge en helmat vægmaling. Vores Gebenna væg- og loftmaling i glans 5 sikrer dig et ensartet of refleksfrit resultat, hver gang!
Er du ikke så meget til at blande flere farver i din boligindretning? Du kan også vælge at male tone-i-tone, hvilket skabet et roligt og stilrent udtryk. Mal eventuelt væggen i en lys rosa nuance, og mal paneler i en mere mættet rød tone.
Søger du inspiration til indretning af dit hjem med lyserød vægmaling? Læs vores blogindlæg om alle de forskellige smukke grønne nuancer vi fører, samt hvad de gør ved rummet. Her kan du også se vores store sortiment af dekorative løsninger, som kan anvendes sammen med rosa eller lyserød vægmaling.